Neymar anbefaler FC Barcelona, at hente landsmanden Philippe Coutinho til klubben. Midtbanespilleren har dog en lang kontrakt med Liverpool.
Den 24-årige brasilianer Philippe Coutinho leverer i øjeblikket på et højt niveau hos sin nuværende klub Liverpool, hvilket har vakt opsigt hos flere europæiske storklubber. En af klubberne er naturligvis FC Barcelona og hvis man spørger Neymar, så skal catalanerne ikke tøve med at hente Coutinho:
– Jeg er sikker på, at han vil gøre det rigtig godt her i Barcelona. Blaugrana bør have fokus på ham til sommer, siger Neymar til El Mundo Deportivo.
Philippe Coutinho har i denne sæson scoret syv mål og leveret seks assist for Liverpool i 23 Premier League-kampe. Midtbanespilleren har kontraktudløb med englænderne i sommeren 2022, hvilket altså betyder, at FC Barcelona højst sandsynligt skal smide et stort millionbeløb for brasilianeren.