Det har ikke været verdens bedste sæson for de netop nyoprykkede Burnley FC. Den  har dog været ganske udmærket, eftersom klubben befinder sig på 16. plads – ganske godkendt for en oprykker, der oftest bare forventes at rykke ned i samme sæson. 

AF KRISTIAN PARIS 

Nu er der så opstået internt tumult i Burnley og én af deres spillere er blevet udelukket for al fodbold aktivitet i det næste halvandet år. Og det er bestemt ikke nogen ukontroversiel herre det drejer sig om.

Navnet er nemlig Joey Barton – ja hvem ellers. Den tidligere engelske landsholdsspiller er blevet bannet i 18 måneder fra al professionel fodbolddeltagelse af FA. Det sker, efter englænderen har indrømmet, at han har placeret over tusinde bets over en ti årig periode.

FA hævder, via deres hjemmeside, at Barton, der er blevet straffet med en bøde på omkring 300 000 danske kroner, har foretaget præcis  1 260 bets over en 10-årig periode. Og det er altså bets og odds lagt på engelske profesionelle kampe – kampe profesionelle engelske fodboldspillere IKKE må spille på på grund af mulig insiderviden.

Udelukkelsen bekræftes af Burnley via deres officielle hjemmeside, hvor de bekræfter, at den 34-årige tidligere landsholdsspiller er blevet udelukket i omtrent 18 måneder.

 

Barton, der kom tilbage til Burnley i januar er derfor udelukket resten af sæsonen.

Udelukkelsen kommer efter, at Barton selv har indrømmet at have placeret de over 1000 bets på engelske klubber. Buddene skulle angiveligt være foretaget mellem den 26. marts 2006 og 13. maj 2016 – en 10-årig periode.

I henhold til FAs regelsæt nummer otte betyder det, at Barton ikke må deltage i nogen former på for profesionel fodboldaktivitet.

Ydermere er spilleren også blevet straffet med en bøde i omegnen af 300 000 danske kroner.

Barton fik tidligere i sæsonen et én kamps ban, da han indrømmede, at han havde foretaget 44 bets mellem første juli og 15. september sidste år.