Arsenal er notorisk berygtet for at have mange skadet spillere i løbet af en sæson. Sæsonen er endnu ikke begyndt, men det har ikke afholdt Arsenal fra at få en af deres største profiler skadet. Det drejer sig om deres midtbane-profil Jack Wilshere, som har døjet med mange skader gennem de seneste år. Wilshere er så ofte skadet at fansene fra ærkerivalerne, Tottenham, har givet ham øgenavnet ‘wheelchair’
Læs også: Verdensstjernerne demonsterer: Sådan misser du 100% chancer
Kørestol bliver dog ikke tilfældet for Jack Wilshere, men Daily Express skriver i dag, at det forventes, at han er ude i omkring 2 måneder, da scanninger har vist at hans seneste ankelskade er værre end London-klubben først havde forventet.
Arsenal regner med at få den afgørende diagnose for Wilshere i slutningen af næste uge, men hvis skaden kræver en operation, kan han være ude i op til 3 måneder.
Der skulle være tale, om det de i England kalder ‘hairline fracture’, som er små revner i knoglen. I bedste fald kan Arsene Wenger have sin engelske landsholdspiller tilbage fra skade om 6-8 uger.