Sam Allardyce har chokeret Crystal Palace ved at stoppe som manager, med indikationer om, at han nu også er ved at bringe sin imponerende 26-årige managerkarriere til en ende.
Af: KRISTIAN SKOVBY
En udmelding er forventet fra Allardyce, der skal bekræfte, at den 62-årige stopper som manager. Og også til at forklare, at der ikke har været nogle uenigheder med Palace-ejer Steve Parish over transferbeløb og spillerkøb.
De to mødtes tirsdag ved Parishs kontor i den centrale del af London, hvor Allardyce informerede ejeren om, at han gerne ville stoppe som manager, i en samtale der eftersigende har skullet være ganske venskabelig. Under omstændighederne i Allardyces kontrakt, er han i stand til at forlade klubben, hvis han underskriver det, inden d. 30. Juni. Allardyce vil blive betalt 20 millioner kroner i bonus for at hjælpe Crystal Palace i kampen om at blive i Premier League.
Samtalerne var egentlig ment som et møde, hvor der skulle diskuteres transfermål og budgetter. I stedet for endte det med, at Crystal Palace nu skal ud og søge efter deres ottende manager på syv år. Crystal Palace er dog glade for, at Allardyce har informeret dem tidligt, så de nu har god tid til at finde sig en ny manager inden pre season begynder.
Allardyce er godt klar over, at chancen for, at han nogensinde for lov til at træne en større klub er meget lille, og efter at have tilbragt de sidste par sæsoner på succesfuldt at overleve nedrykning i Palace, Sunderland og efter at have bragt West Ham tilbage i Premier League, ser det ud til at det er et godt tidspunkt at sige stop på. Også efter kontroverserne ved det engelske landstrænerjob.