Klopp bliver nødt til at forbedre sit Liverpool mandskab hvis han ønsker, at de røde fra Merseyside igen skal være en del af Premier League top. Læs her, hvem han har i tankerne. Det er ikke en helt uerfaren herre.

AF KRISTIAN PARIS 

Manchester Citys venstre back Gaël Clichy ser nemlig ud til overraskende nok at vende tilbage til Premier League bare få dage efter han har forladt Etihad Stadium.

 (Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

Det bekræfter den britiske avis Daily Mail nemlig, der hævder, at Jürgen Klopp ønsker at hente den tidligere Premier League vinder og Arsenal spiller tilbage til Premier League og ind i Liverpools trup.

Franskmanden er ifølge avisen Klopps fortrukne forstærkning på venstrebacken, der den seneste sæson har været besat af James Milner – også en tidligere City spiller – der normalt er midtbanespiller.

Men Clichy kræver angiveligt et rimelig højt beløb i løn, og det kan være, at Klopp og co. ikke
ønsker at hente ham til Anfield alligevel. Hvis det er tilfældet står flere klubber angiveligt klar til
at skrive under med spilleren på en fri transfer.
Og hvis det er tilfældet har Klopp sat jagten ind på Premier League klubben Hull Citys Andrew Robertson, der i denne sæson har gjort det fremragende for klubben.
Ligeledes har tyskeren også et godt øje til Monacos Benjamin Mendy, der har præsteret over
forventning og imponeret alle i denne sæson for franskmændene, der netop har sikret sig det
franske mesterskab.

Men lige nu er Liverpool klar til at tilbyde den erfarne forsvarsspiller en to-årig kontrakt, der holder franskmanden på Anfield indtil sommeren 2019.

Clcihy har i denne sæson optrådt imponerende 39 gange for City i alle turneringer – 25 af dem i Premier League. Alligevel har Clichy annonceret, at han ønsker at forlade Etihad til sommer.

Det bakkes han op af sine to back-kolleger Pablo Zabaleta og Bacary Sagna, der begge to har kontraktudløb til sommer.