Hvis du ikke helt har lagt mærke til det, kan vi fortælle, at engelske fodboldspillere de sidste mange år, har haft det rigtig svært i udlandet. Enkelte store spillere har prøvet, men de fleste har fejlet. I Bundesligaen er der to englændere, i La Liga det samme og i Serie A er der kun én.
AF KRISTIAN PARIS
Vi tager et kig på englændere, der måske alligevel skal flytte væk fra øen…
4. Jordon Ibe
0 mål og 0 assists var måske ikke lige den debut sæson Ibe havde håbet på efter at være blevet Bournemouths nye rekord transfer på 150 millioner.
Fart og driblinger er englænderens bedste kvaliteter, og måske er der en større chance for, at han har mere held i det lange løb.
3. Ross Barkley
STadig ikke tættere på at forlænge med The Toffees, hvorfor Barkley måske forlader Goodison Park til sommer, der har været hans barndomsklub.
Tottenham har meldt sin interesse i englænderen ligesom Arsenal, men vi tror det er mere sandsynligt, at Barkley vil give sig selv en udfordring og søge væk fra de britiske øer. Vi kan sagtens se ham i fx Bundesligaen.
2. Lallana
Adam Lallana har en teknik, der sjældent er set i England, hvorfor han også ville være ideel til at spille i udlandet – resten af Europa.
Det ville ikke være noget stort, hvis Lallana flyver væk og skriver kontrakt med fx Dortmund i Tyskland, nyrige Milan i Serie A eller Sevilla i La Liga.
1. Kyle Walker
Chancen for, at Kyle Walker kommer til Man City, hvis han forlader Tottenham denne sommer, er rimelig store. Englænderen er over de sidste par sæsoner blevet en af de bedste på sin position i Europa, hvorfor et skifte til en klub, der vinder titler synes uundgåeligt.
Rygterne kæder højrebacken sammen med et skifte til blandt andre Bayern München, der er ude efter en Phillip Lahm erstatning, men også Barcelona kan bruge en ny højreback efter de ikke har fundet Dani Alves’ afløser endnu.