United har de seneste år ikke oplevet megen succes. Men med managerskiftet i sommers kom trofæerne endelig i form af Europa League og ligacuppen. Nu er storklubben endelig tilbage i verdens fineste klubturnering Champions League. 

AF KRISTIAN PARIS

Og tilbagevenden til Champions League skal selvfølgelig ske med en ny kaptajn. Klubben har netop offentliggjort den nyeste udnævnelse til klubben øverste kaptajn.

Klubben slår fast via deres officielle Twitter konto, at det er Michael Carrick, der bliver klubbens nyeste kaptajn, efter han i mange år har været en af klubbens førende nøglespillere.

Meddelsen kommer her til aften, tirsdag, efter det i går blev offentliggjort, at klubbens kaptajn over de seneste år, Wayne Rooney, forlader klubben til fordel for hans barndomsklub Everton.

Den 35-årige spiller har spillet over 300 kampe for klubben, og han vil nu overtage bindet fra Rooney.

Carrick har i et interview med klubben officielle hjemmeside udtalt følgende:

“Det føles fantastisk, det er en kæmpe ære at være klubbens kaptajn og repræsentere den på det her niveau.” 

 (Photo by Matthew Peters/Man Utd via Getty Images)

“Det er mit 12. år i klubben. Da jeg kom som 25-årige fra Tottenham havde jeg aldrig troet, at jeg ville blive her i så lang tid. Nu er jeg anfører og bliver nødt til at lede drengene i kamp. Det er fornøjelse at være her, og jeg elsker de nye, unge og friske spillere, der hvert år kommer til. 

Da han blev spurgt om hans måde at lede på svarede han; “Jeg vil være mig selv. Jeg synes, at det er forkert pludselig at ændre sig og begynde at råbe og skrige og fortælle alle, hvad de skal gøre hele tiden.” 

“Sådan er jeg ikke – selvfølgelig skal vi kommunikere, når der er brug for det. Men jeg vil bestræbe mig på at lede ved at være et godt eksempel. “