Kvindefodbolden har aldrig rigtig fået den anderkendelse som den fortjener. Vidste du for eksempel, at der i skrivende stund afholdes EM, og at Danmark har rimelig gode chancer for at slutte med medaljer? Nej vel… 

AF KRISTIAN PARIS

Men selvom kvindefodbold på papiret ikke er lige så populært som mandefodbold, er der stadig nogle overraskende summer at hente. Vi tager her et kig på, hvor meget de danske landsholdsspillere kommer til at tjene under dette års slutrunde. Læs med neden under billedet.

Jill Ellis – træner for det amerikanske kvindelandshold. [Getty Images]

Danmark spiller lige nu EM i kvindefodbold, der afholdes i Holland. Landsholdet kom godt fra start mod de belgiske damer, der sikkert blev besejret med 1-0. Nu venter kun kampe mod resten af gruppe af, der tæller landsholdene Norge og Holland.

I kampen mod værtsnationen Holland gik det ikke helt som forventet og de danske kvinder tabte knebent med 1-0  til hollænderne, der sikkert omsatte et straffespark til en sejr.

Det betyder, at Danmark kun kan gå videre til kvartfinalen, hvis vi slår Norge, som vi møder på mandag, og Belgien ikke slår Holland.

Og hvis de danske damer er så heldige at komme så langt, ja, så er der som sagt visse præmiepenge at hente.
Først og fremmest får hver spiller, der deltager i en kamp i gruppespillet 2.571 kr. pr. kamp udbetalt.

Dernæst følger der naturligvis et større og større beløb bestemt af, hvor langt man kommer:

Hvis holder kvalificerer sig videre fra de indledende runder, dvs. til kvartfinalen, er der 25.709 kr. i vente pr. spiller.

Beløbet løber op i 30.567 kr. pr. spiller, hvis man når semifinalen, og 35. 993 kr. pr. spiller, hvis man spiller med om guldet i finalen.

EM-vinderne får naturligvis det største beløb på 51.418 kr. pr. spiller.