Det kører godt for FC Nordsjælland på banen i øjeblikket. De Røde Tigre fra Farum har hentet maksimumpoint i deres første tre kampe.
Og udfaldet var ikke anderledes denne søndag på Right to Dream Park. Nordsjællænderne, som for nyligt har afskibet Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, lod ikke til at være særligt påvirket af manglen på disse to spillere. Det lykkedes nemlig FC Nordsjælland at besejre AaB med 3-2 efter flere flotte scoringer på denne solrige søndag.
Læs også: De 3 mest irriterende lyde i verden: Du gætter aldrig nummer 1!
Uden for banen er den dog helt gal i det nordsjællandske. Om det er den nuværende sportsdirektør i klubben, Carsten V. Jensen, med en tidligere fortid i F.C. København, der gør tricket, vides ikke, men i al fald har farumboerne enten fået solstik eller skizofreni på det sociale medie, Twitter.
Læs også: Kvinde-EM: Her er Danmarks modstander i semifinalen
Her lykkedes det nemlig FC Nordsjællands SoMe-afdeling at skrive klubbens egen navn forkert, og i stedet for navngive den for FCK.
Se den sjove situation udfolde sig på Twitter, her:
90+ Vi kører på overtiden #FCKAaB 3-2
— FC Nordsjælland 🐅 (@FCNordsjaelland) July 30, 2017
En vagtsom Twitter-bruger skrev dog en venlig påmindelse til FC Nordsjællands Twitter-ansvarlige:
I mener vel FCN 😛
— Vermay (@MathiasGarlov) July 30, 2017
Foruden Lobotka og Ingvartsen, mister FC Nordsjælland med al sandsynlighed også Andreas Maxsø, der er på vej til tyrkisk fodbold, hvor FK Osmanlispor – som i sidste sæsons udgave af Europa League gav problemer mod FC Midtjylland – er meldt interesserede i den talentfulde forsvarsspiller.
Derudover er det stensikkert, at Emiliano Marcondes til vinter skifter til engelske Brentford i Championship.