Spekulationerne om den kroatiske landsholdsspiller, Ivan Perisic, har over de seneste uger været mange. Den aldrende kroat har imponeret for Serie A-kluben Inter, hvilket har tiltrukket interesse fra adskillige store europæiske klubber.

AF KRRISTIAN PARIS

Men den største bejler til kantspilleren over de seneste uger er helt sikkert Premier League giganterne Manchester United, der bestemt ikke lægger skjul på deres begejstring for spilleren. Spørgsmålet er blot om de røde djævle virkelig er en klub Perisic ønsker at spille for?

United har allerede handlet stort ind i denne sæson, hvor de har hentet angriber Romelu Lukaku til klubben for over en halv milliard. Ligeledes har de forstærket forsvaret at hente den svenske midtstopper Victor Lindelöf fra Benfica. Har United råd til endnu en stor handel?

 

 EPA/MIGUEL A. LOPES EDITORIAL USE ONLY

Måske er det slet ikke sikkert, at det spørgsmål kommer op. Perisic står nemlig frem nu og fortæller åbent om, hvor han har lyst til at spille næste sæson. Og det er ikke for United.

Ifølge spillerens manager, Luciano Spalletti, vil den kroatiske landsholdsspiller helst blive på San Siro i den kommende sæson, hvorfor han afviser et skifte til blandte andre, Manchester United.

 “Perisic er fast besluttet på at blive i klubben. Han har fortalt det til mig som en mand, der blot ønsker at forblive professionel i sit arbejde med klubben.” fortalte Spalletti til Sky Sports Italia.

 

Hovedpersonen selv, Perisic, lavede imponerende 11 mål sidste sæson med otte assists til følge. Det kunne dog ikke hjælpe Inter til at kvalificere for Europa League, hvorfor italienerne må nøjes med Serie A og diverse pokalturneringer. Inter sluttede sæsonen af med at blive nummer syv.