Bayern Münich tager i dag imod ærkerivalerne fra Borussia Dortmund hjemme på Allianz Arena. Begge klubber er startet indeværende sæson forrygende, og begge klubber er ligeledes de eneste to med et hold i Bundesligaen, som endnu har deres første nederlag til gode, et nederlag de vil gøre alt for at tildele modstanderen i dag.
Bayern Münich tager i dag imod Borussia Dortmund i det som er et af de helt store rivalopgør i tysk fodbold. Begge hold er startet sæsonen fantastisk, og har indtil videre deres første nederlag til gode. Bayern har vundet de første 7 kampe sæson og ligger pt. på en flot 1 plads med 21 point og en målscore på 23:3. Dortmund har derimod vundet 5 ud af syv kampe og spillet de seneste to uafgjorte, hvilket indtil videre er resulteret i en flot 2 plads med 18 point og en målscore på 21:6.
Topscorer titlen
Kampen i dag er dog mere end en kamp om point for de to hold, for begge hold har hver deres angriber med i kampen om topscorer titlen. Pt. fører polske Lewandowski med hele 10 sæsontræffere, hvoraf 5 af hans mål blev scoret i sidste weekends kamp imod Wolfsburg. Dortmunds gabonesisk/franske topspyd Aubameyang har derimod scoret 9 mål i de første 7 kampe, og han er tilmed den første spiller nogensinde, der har scoret i hver eneste af de første syv kampe spillet i Bundesligaen.
De to angribere er dog ikke uvante med at sparke bolde i netmaskerne. Lewandowsk har i 2015 scoret hele 29 mål i alle sine kampe, hvorimod lynhurtige Aubameyang har nettet hele 27 gange for de gulsorte i 2015.
5 skarpe
- Borussia Dortmund har kun tabt en enkelt af de 5 forestående kampe imod Bayern Münich. De har vundet 3, spillet 1 uafgjort og tabt en enkelt.
- Bayern og Dortmund har tilsammen scoret 44/177 mål i denne sæson af Bundesligaen, dette svarer til cirka 1/4 del af de mål der er scoret i denne sæson.
- Shinji Kagawa Dortmunds japanske midtbanekreatør har spillet 7 kampe for Dortmund imod Bayern, og er gået med 3 point i seks ud af syv tilfælde.
- Lewandowskis 10 mål i syv Bundesliga kampe sender den tårnhøje angriber op på siden af Gerd Mullers rekorder fra henholdsvis 1968/1969 og 1977/1978.
- Sidste gang de to klubber mødte hinanden, var i sidste sæsons tyske pokalsemifinale, hvor Dortmund vandt over Bayern i straffesparks konkurrence.
Afrunding
Kampen i dag er ikke afgørelsen på det tyske mesterskab, men det er dog alligevel en vigtigt kamp. Førerholdet Bayern kan med en sejr i dag, give sig selv et forspring på syv point ned til Dortmund, og omvendt kan Dortmund med 3 point lappe de lillebitte hul som der er imellem de to førerhold.
Kampen har alle de ting der skal til, for at det bliver en forrygende fodboldkamp. Den har to velspillende hold fyldt med selvtillid, et hav af store fodboldstjerner og igen 2 hold der vil gøre alt for at vinde over rivalerne!
Om Dortmund kan tage kampen op imod førerholdet fra Bayern Münich, for vi at se senere i dag, når de røde tager imod de gulsorte hjemme på Allianz Arena klokken 17.30!