Manchester City har været en del i medierne denne sommer, når det kommer til transferaktivitet. Sammenlagt har man handlet for lige over 1 milliard danske kroner og ud er gået omtrent 10 spillere. 

AF KRISTIAN PARIS

Ja, det er noget af et transfervindue som Pep Guardiola og co. har gang i denne sommer. Og de er ikke færdige endnu.

Den blå del af Manchester bekræftet nemlig her til formiddag, mandag, at de har solgt den franske kantspiller, Samir Nasri, der sidste sæson spillede i Sevilla som lejesvend.

 (Photo by Harry Engels/Getty Images)

Køberen hedder Antalyaspor og er fra Tyrkiet.

De seneste seks år har franskmanden været på kontrakt i Premier League klubben, men sidste sæson blev han altså fravalgt efter ankomsten af den nye manager, Pep Guardiola, der sendt ham til udlåne i sit hjemland Spanien.
Nasri selv kom til Man City i 2011 fra rivalerne fra Arsenal, og siden dengang har den tidligere franske landsholdsspiller spillet 176 kampe, der har ført til 27 mål og imponerende 40 assists. Derudover har han vundet to Premier League trofæer, to Liga Cups og ét Community Shield trofæ.

Den nu 30-årige spiller vil formentlig mest blive husket for hans rolle i sæsonerne 11/12 og 13/14, hvor franskmanden var en af klubbens helt store nøglespillere.

Sidste sæson var desuden heller ikke nogen speciel skuffelse – Sevilla hører trods alt til i toppen af La Liga. Nasri formåede også at spille hele 30 ligakampe for klubben, men de præstationer var altså ikke gode nok til, at Guardiola ville beholde ham – selvom han altså også var med i klubben pre season tour i USA.

City skriver følgende på deres hjemmeside: “Vi er og har været meget glade for Samirs præstationer i den blå trøje, men vi må desværre meddele, at vores veje skilles nu. Vi ønsker ham held og lykke i det næste kapitel af hans karriere.”