Sæsonen er i gang og det betyder, at de største europæiske hold allerede har spillet de første par kampe. Det betyder også, at vi allerede nu ved, hvilke hold, der har gjort et godt stykke arbejde på transfermarkedet og hvilke, der måske burde hente forstærkninger. Og så er det jo godt, at transfervinduet ikke er lukket endnu. Der er nemlig stadig mulighed for at forstærke klubbernes nuværende trupper, i håb om at forbedre sidste sæsons resultater.
Af David Paris
Everton-manager Ronald Koeman har netop sagt, at han ikke er afvisende over for Diego Costa, såfremt han ønsker at komme til Merseyside. Den hollandske manager, skulle, ifølge det engelske medie The Telegraph, være interesseret i at forstærke klubbens offensive kvaliteter og her kunne Costa være en god mulighed.
Wayne Rooney er pt. den eneste egentlig angriber i Everton-truppe, der dog også rummer urutinerede og unge anvne som Dominic Calvert-Lewin og Sandro Ramirez, som dog indtil videre kun har gjort sig positivt bemærket. Senest i sidste weekend mod Manchester City.
Koeman skulle eftersigende ønske at bruge Rooney længere tilbage på banen.Han siger følgende om Costa måske snarlige ankomst til Goodison Park: “Jeg sagde, at der altid er en varm velkomst til enhver god spiller, og han er en god spiller.”
“Vi søger stadig at bringe en angriber mere til klubben. Det handler ikke om ikke at være tilfreds med Dominic, men han er stadig ung, og vi har brug for mere konkurrence foran. Vi har hårde kampe og mange internationale spillere og mange spillere, der også spiller U21-landsholdsfodbold. Med unge spillere er det svært at være sikker på niveauet. Dominic er som Tom Davies, en undtagelse, og han gør det rigtig godt. “