Siden den italienske Milano klub AC Milan blev overtaget af rige kinesiske ejere, har sommerens mål været utvetydigt: Vi skal handle ind, så vi igen er klar til at kæmpe med i Europas topkamp. Og det må man sige de har prøvet på.

AF KRISTIAN PARIS

AC Milan har nu hentet endnu en spiller. Denne gang er det nok nærmere en investering i fremtiden end det er en, der skal sikre holdet point lige her og nu. Milano klubber skriver, at de har hentet Real Madrids unge spiller Sergio Sanchez Gioya.

(Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

Italienerne har uden tvivl været den klub, der har hentet flest spillere denne sommer, eftersom de gør klar til at igen være en storklub i Europa – og ikke mindst i den hjemlige liga Serie A, som de evige konkurrenterne fra Juventus har vundet de sidste fem år.

Indtil nu står historikken på indkøb af følgende spillere: Ricardo Rodriguez, Franck Kessie, Andre Silva, Mateo Musacchio, Leonardo Bonucci og senest Nikola Kalinic.
Og nu bekræfter de altså, at de har hentet den blot 18-årige Sergio Sanchez Gioya fra Real Madrid. Det skriver den unge midtbanespiller på sin egen Instagram profil.
De mange millioner har dog også mundet ud i en vis form for midlertidig succes. Vincezo Montellas mandskab har sikret sig tre sejre i de sidste tre kampe, ligesom de også har sikret sig adgang til denne sæsons Europa League ved at vinde imponerende 7-0 over Shkendija Tetovo.

Senere i dag støder de sammen med Cagliari i Serie A. Rivalerne Juventus og Inter har begge vundet deres første to kampe, så der er en smule pres for truppen.