Af David Paris
Premier League-klubben Crystal Palace har netop offentliggjort, at de har budt svimlende 23 millioner pund, hvilket svarer til cirka 185 millioner danske kroner, på den franske midterforsvarer Eliaquim Mangala. Crystal Palace, der ofte indtager en midterposition i den bedste engelske række står til at tilbyde Manchester City-stjernen 1,1 millioner kroner om ugen for at trække en Crystal Palace-trøjer over hovedet. Det er et beløb, der gør Mangala til den bedst betalte spiller i klubbens historie hidtil.
I den anden ende kunne træner Pep Guardiola fra Manchester City være særdeles interesserede i at lade midterforsvareren skifte. For det første er han aldrig rigtig brudt igennem siden skiftet fra FC Porto i 2014 og for det andet, skulle klubben fra den blå del af Manchester være klar på at byde på Johnny Evans fra West Bromvich Albion, eller bare WBA. Evans, der tidligere har spillet for Manchester United kunne højst sandsynlig blive City-spiller, i hvert fald, hvis man læser nogle af de mest troværdige engelske medier som The Telegraph og Sky Sports.
Evans har imponeret i midterklubben WBA, så det er ikke kun Manchester City, der er interesseret i at få irerens underskrift på papir. Klubber som Arsenal og Leicester skulle angiveligt også have meldt sig ind i kampen.
Egentlig var tanken, at WBA kunne sende Evans til Etihad Stadium og så kunne man leje Mangala som erstatningen. Den plan ser dog ud til at kunne blive ført ud i livet, idet manager Frank de Boer fra Crystal Palace skulle have en god overtalelsesevne.
De Boer skulle eftersigende have taget en individuel snak med Mangala og den vej overtalt franskmanden om at et skifte til Selhurst Park skulle være det rigtige. Måske har han lokket med de andre franskmænd i klubben, som f.eks. Yohan Cabaye, der i sidste sæson spillede en hovedrolle i Crystal Palaces midterplacering i Premier League.