Englands landstræner Gareth Southgate bekræfter på et pressemøde, at England ikke har nogen skader i truppen, forud for kampen mod Slovakiet på mandag. Han bekræfter også, at Jordan Henderson vil forblive kaptajn i kampen.
“Jordan forbliver kaptajn, og det er der ingen, der kan lave om på. Normalt er kaptajnen den samme over de to kampe her i kvalifikationen, medmindre vi laver ændringer på holdkortet og spilleren ikke spiller fra start.” fortalte landstræner, Southgate, til Sky Sports tidligere på aftenen.
E sejr til det engelske landshold vil gøre dem til leder af gruppe F med hele fem point, mens et nederlag vil lade Slovakiet overtage førstepladsen i gruppen, der derudover tæller nationer som Skotland, Slovenien, Malta og Litauen .
“Det er gylden mulighed for os. En hjemmekamp. Vi spiller godt i øjeblikket og vi bliver nødt til at sørge for, at vi er taktisk forberedt, hvilket vi selvfølgelig vil være. Vi skal også sørge for, at vi har den rette tro på holdet…” slog den engelske manager fast.
Han fortsatte: “Vi har nogle spændende spillere på holdkortet, og det vil vi gerne vise. Vi kender opgaven, vi står over for: Vi kender den mulighed vi har. Hele landet vil hellere end gerne til VM næste år.