Juventus’ cheftræner Massimiliano Allegri har sagt, at en af hans nuværende spillere kan blive en af de bedste i verden. Det sker efter Torino klubben netop har vundet stensikkert 3-0 over Chievo i går, lørdag.
AF KRISTIAN PARIS
Hvis ikke ud har regnet det ud endnu, kan vi ikke trække den længere. Der er selvfølgelig tale om Juventus’ helt egen stjerneangriber, Paulo Dybala, der stærkt medvirkende til de italienske mestres sejr i gårsdagens Serie A opgør.
Dybala formåede ikke nok med, at han selv scorede en basse, han assisterede nemlig også angrebskollegaen Gonzalo Higuain.
Han viste sine kvaliteter frem på fornemste vis og blev da også kåre til match vinder. Som blot 23-årig har han bevist, at han kan blive en af verdens bedste spillere i fremtiden.
I forbindelse med et interview med det italienske medie Mediaset Premium har Dybalas chef udtalt følgende:
– Dybala forbedrer sig hele tiden, og jeg vil mene, at han besidder alt det, der skal til for, at han blive sammenlignet med stjerner som Neymar, Ronaldo og Messi. Nogle af de bedste spillere i verden. Hans fremtid er hos Juventus og det er jeg meget glad for, sluttede den italienske manager.
Flere medier har dog hen over sommeren kædet argentineren sammen med et skifte væk fra Serie A. Eftersom Barcelona solgte Neymar har de ledt efter en erstatning.
I den forbindelse kom Dybalas navn op, eftersom catalonierne ikke formåede at hente deres førsteprioritet, Phillippe Coutinho fra Liverpool.
Dybala har nu spillet tre Serie A kampe og lavet fem mål, deriblandt et hattrick mod Genoa i sidste måned. Næste kamp for den gamle dame er om to dage, når klubben skal til Barcelona for at spille første gruppekamp i dette års Champions League.