i øjeblikket vælter det ind med skader til alverdens topspillere rundt omkring i Europa. Dembele er skadet, Ronaldo, Benzema, Pogba og mange flere er skadet. Nu er endnu en spiller kommet på den liste: 

AF KRISTIAN PARIS

Bayern Münchens målmand Manuel Neuer ser ud til at komme se fodbold fra bænken i rigtig lang tid, efter han har brækket sin venstre fod igen. Rygterne går på, at han er ude i flere måender, eftersom der måske venter en operation for den tyske landsholdsmålmand.

Det har været seks meget frustrerende måneder for Bundesliga-keeperen, der efter at have opdaget en skade i sin fod i slutningen af marts, rendte i en ‘ægte’ brækket fod i Champions League finalen mod Real Madrid tilbage i maj.

(Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images)

Nu skriver det tyske medie Bild, at den 31-årige keeper har brækket foden igen, der kun lige netop er helet igen. Skaden er han angiveligt løbet ind i Bundesliga kampen mellem Bayern München og Schalke tirsdag aften.

Målmanden skal opereres for anden gang og det betyder, at han er ude i flere måneder, nedtur for både klubben og spilleren selv.

Skaden for Neuer kommer for de fleste af Bayerns modstander som en positiv nyhed, eftersom han er i de seneste år har udviklet sig til at være en af verdens bedste keepere.

Bayern er lige nu nummer tre i ligaen – et point efter Hannover 96 og Dortmund.