Den tyrkiske angriber Cenk Tosun på 26 år, rygtes fortsat væk fra den tyrkiske storklub og mod Premier League. Det er fortsat Tottenham som har stor interesse, i den målfarlige angriber.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie 101greatgoals skriver nu at Premier League-storklubben Tottenham, fortsat jagter en angrebs-forstærkning. Det er den 26-årige Besiktas-angriber Cenk Tosun, som muligvis kan skifte til Tottenham i januar.
Tottenham havde i sidste sæson et kæmpe problem, med at få fundet en erstatning til Harry Kane. Der skal jo helst være en solid angriber i klubben, som kan overtage såfremt at Harry Kane er skadet eller skal hvile.
Vincent Janssen blev hentet til Tottenham, men den hollandske angriber har på ingen måde været en succes. Tottenham har derfor hentet Swansea-angriberen Fernando Llorente til klubben.
Llorente har endnu ikke fået så meget spilletid, men sæsonen er også først lige gået igang. Den 32-årige spanske angriber formåede i sidste sæson at lave 15 Premier League-scoringer, for den nedrykningstruede klub.
Kan tyrkeren holde niveauet i Premier League
Cenk Tosun havde en god sæson for Besiktas i det forgangne år. Det blev til 29 starter for Besiktas, og samtidig 20 mål og fem assist for den tyrkiske angriber. Spørgsmålet er så om tyrkeren kan holde niveauet i Premier League.