Real Madrid har fået en rædselsfuld start på sæsonen i Primera Division. Det blev ikke meget bedre onsdag aften. Hele syv point er man nu bagud til førerholdet, FC Barcelona.
Held er ikke et begreb, Real Madrid-spillerne er bekendte med i øjeblikket. Resultaterne går bare ikke den spanske hovedstadsklubs vej.
Og det gjorde de bestemt heller ikke onsdag aften på Estadio Santiago Bernabeu, hvor man i overtiden måtte sig se slået af et af ligaens bundhold, Real Betis.
Særligt én spiller får høvl blandt de såkaldte madridistas. En spiller, som ellers er højt værdsat af alle i og omkring Real Madrid, men har været noget svingende i sine præstationer på det seneste.
Der er tale om Cristiano Ronaldo, som efter kampen får stor skyld for klubbens dårlige og utilfredsstillende resultater for tiden.
Foruden den portugisiske verdensstjernes præstationer på fodboldbanen, er de fleste madridistas også utilfredse med klubbens ageren i transfervinduet, samt Zinedine Zidanes dispositioner om ikke at spille med en reel angriber i opgøret onsdag aften, som i øvrigt endte 1-0 til gæsterne fra Sevilla.
Dermed er den spanske kongeklub nu hele syv point bagefter FC Barcelona, som indtil videre har gjort rent bord i den spanske liga.
Real Madrid skal se om de kan rette op på de svingende præstationer ude mod Alaves i næste runde.
Ronaldo is fucking done. He stumbled in the ball 4 or 5 times.
— chris (@cristi_ftww) September 20, 2017
Best Player my ass 😂😂 pic.twitter.com/ZTBWl9yXDN
— Furkan (@viscatrabzoon) September 20, 2017