Siden juni måned har den baskiske spiller, Yeray Alvarez, ikke trænet for Athletic Bilbao, da han endnu engang har kæmpet mod den skrækkelige sygdom, testikelkræft, som flere og flere mænd rammes af. I dag kan klubben dog fortælle en hjerteskærende nyhed; spilleren vender tilbage!
Det skriver Athletic Bilbao på sin hjemmeside.
Den 22-årige Yeray Alvarez fik første gang konstateret kræft i 2016. Her var det også i testiklen. Han gennemgik en operation, og fik et grønt lys fra lægerne om at vende tilbage til fodboldbanerne igen.
Alt så lyst ud, men så ramtes Alvarez af et tilbagefald i juni måned. Igen måtte han kæmpe mod den skrækkelige sygdom. Hen over sommeren har han været i gang med et kemoforløb, der har haft så stor positiv indflydelse på spilleren, at han for første gang siden juni måned i denne uge var tilbage på træningsbanerne for at selvtræne.
Det var derfor en glad cheftræner, der kunne bekræfte, at han igen kan råde over den unge spiller, når formen er vendt tilbage.
-Han har reageret positivt på behandlingen, og det er vi rigtigt glade for. Det lyder til, at det er helet, og den nyhed er vigtigere end noget andet, sagde Bilbaos træner, Jose Angel Ziganda, på et pressemøde.
Han er dog indtil videre under overvågning af holdets læger, der vil sørge for, at han ikke lider overlast i vejen tilbage mod topform.
Som en gestus til hans kamp mod kræft, valgte hele Bilbao-mandskabet at barbere deres hoveder skaldede. De har også dedikeret flere af deres sejre til deres syge holdkammerat.
Alvarez debuterede for Athletic Bilbao i september måned i fjor, inden han altså måtte på operationsbordet ved juletid. Indtil videre har han spillet 25 kampe i La Liga, og en håndfuld kampe i Europa League for den baskiske klub.
Yeray Álvarez gana el segundo partido al cáncer y vuelve al fútbol pic.twitter.com/VPc4tvuSdE
— EL MUNDO (@elmundoes) September 21, 2017
Yeray Álvarez gana el segundo partido al cáncer y vuelve al fútbol pic.twitter.com/VPc4tvuSdE
— EL MUNDO (@elmundoes) September 21, 2017
https://twitter.com/FutballTweets/status/910848092458639360?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.bt.dk%2Ffodbold%2Fbesejrer-kraeft-for-anden-gang-fodboldstjerne-er-blevet-raskmeldt