Der har været mange store målmænd i Premier League-æraen lige fra Peter Schmeichel til Petr Cech, men hvilke 10 har reddet flest straffespark? Statistikken er nok ikke helt, som du havde forudsagt. 

10. Ali Al Habsi

Reddede straffespark: 6

Den omanske landsholdsspiller har kun optrådt 111 gange i Premier League, så det er noget af en bedrift at havne blandt de ti målmænd i Premier League, som har reddet flest straffespark, men ikke desto mindre er Al Habsi foran målmænd som Shay Given, Joe Hart og Mark Schwarzer.

Oprindeligt var han tiltænkt en reserverolle for Jussi Jaskelainen hos Bolton, og den nu 35-årige forlod også klubben med kun ti optrædener på cv’et for The Trotters. Han kom dog senerehen til Wigan, hvor han blev klubbens førstevalg på målmandsposten.

9. Brad Friedel

Reddede straffespark: 6

Friedel tilbragte hele 18 år i Englands bedste række, hvor han blandt andet optrådte for klubber som Liverpool, Blackburn, Aston Villa og Tottenham. Han brød rekorden i de sidste to klubber, da han blev deres ældste spiller.

Den tidligere amerikanske landsholdsspiller er også indehaveren af en rekord på imponerende 310 kampe i træk i startopstillingen.

8. Manuel Almunia

Reddede straffespark: 6

Med blot 109 Premier League-optrædener på cv’et er Manuel Almunia måske ikke en af de spillere, du havde forventet på denne liste. Han har spillet færre kampe end nogen anden målmand på denne liste.

Men ikke desto mindre, så har Almunia reddet seks straffespark, og hjalp også sin nye klub, Watford, med at nå play-off finalerne, da han redde det straffespark for dem.

7. Ben Foster

Reddede straffespark: 6

Den nu 34-årige Ben Foster er en af de mest erfarne målmænd tilbage i Premier League, da han har spillet 250 kampe i Englands bedste række for klubber som Manchester United, Birmingham og West Bromwich.

Foster har været en sikker sidste skanse mellem stængerne, og har været helt umulig at spille overfor, når det angår straffespark.

6. David James

Reddede straffespark: 6

Han er en af de spillere, som har optrådt flest gange i Premier League. David James har været førstemålmand for en række storklubber, heriblandt Liverpool, Aston Villa, West Ham, Manchester City og Portsmouth, foruden førstevalget for Englands landshold i en lang årrække.

Man havde måske forventet, at James havde reddet en del flere straffespark i Premier League? Han har trods alt spillet 572 kampe…

5. Jussi Jaaskelainen

Reddede straffespark: 7

En legende i Bolton på grund af sit 15 år lange ophold på Reebok Stadium. Den legendariske finne har også spillet 57 kampe for West Ham United i Premier League, som hiver ham op på en delt tredjeplads på denne liste.

Den finske målmand er dog for længst gået på pension, og den 42-årige finne har et godt omdømme fra sin tid hos Bolton og var ikke sjov at stå overfor som angriber…

4. Simon Mignolet

Reddede straffespark: 7

På trods af den hårde kritik, Simon Mignolet har modtaget igennem årene som målmand i Liverpool, så har belgieren faktisk reddet en del straffespark i løbet af sin karriere som målmand i Premier League.

Den belgiske målmand ankom til Sunderland for blot 2 millioner pund tilbage i 2010 og etablerede sig hurtigt som et sikkert og lovende valg i ligaen.

3. Tim Howard

Reddede straffespark: 7

Tim Howard spillede i alt 13 sæsoner i Premier League, og har i den periode nået at redde syv straffespark. USA-keeperen skiftede til Everton i 2006 efter et mislykket ophold hos Manchester United.

Mere end et årti tilbragt på Merseyside, gjorde Howard til en legende hos The Toffees, og formåede endda at score på et udspark mod Bolton Wanderers – et mindeværdigt øjeblik for mange Everton-fans.

2. Robert Green

 

Reddede straffespark: 9

På en delt førsteplads finder vi Robert Green, som har prøvet at rykke ned fra Premier League intet mindre end fire gange med Norwich City, West Ham United og to gange med Queens Park Rangers.

Men ikke desto mindre har Green en fremragende statistik, hvad angår reddede straffespark. Han forhindrede ni spark i at gå ind i løbet af 267 kampe i den bedste engelske række.

1. Heurelho Gomes

Reddede straffespark: 9

På trods af at have reddet samme antal straffespark som Green, så har den store brasilianer spillet ikke mindre end 100 kampe færre i Premier League.

Første gang han blev introduceret til Englands bedste række skete under hans ophold med Tottenham. Et noget mislykket ophold. Han har dog rettet op på sit ry under sit efterfølgende hverv som målmand for Watford.