Manchester United har informeret deres manager, Jose Mourinho, at de bliver nødt til at sælge spillere fra truppen, hvis han ønsker at hente flere til i januar. Det skriver den britiske avis BBC.
AF KRISTIAN PARIS
Klubbens bestyrelse er meget opmærksom på økonomien i øjeblikket, og derfor skal der først sælges ud, før der kan investeres i nye spillere.
I september sidste år offentliggjorde klubbens deres finansielle resultater, og deriblandt befandt sig det faktum, at klubben lønninger var vokset til 13,5 % – det betyder, at den samlede løn i klubben ligger på omkring 2,6 milliarder kroner.
Mourinho selv har brugt lige knap 3 milliarder kroner på sine to år i klubben på transfers. I modsætning til det har klubben kun solgt spillere for sølle 400 millioner kroner, selvom det drejer sig om afgangen af hele 16 spillere under Mourinhos ledelse.
Kun Memphis Depay og Morgan Schneiderlin har forladt klubben for noget, der svarer til det de blev købt for (henholdsvis 160 millioner og 250 millioner kroner). Derudover er man også kommet af med store lønsugere som Wayne Rooney og Bastian Schweinsteiger.
Men nu vil Mourinho altså skille sig af med den 270millioner kroner-back Luke Shaw, der ikke har imponeret i sine tre år i klubben. Han rygtedes til at være den første af mange spillere, der får besked på at forlade klubben hurtigst muligt.
Den 22-årige spiller er allerede nu blevet sat i forbindelse med et skifte til den tyrkiske klub Fenerbahce, men også hans tidligere klub, Southampton, kunn være interesseret i det tidligere wonderkid.
Fellaini, der er Mourinhos favorit, forlader måske også klubben til sommer – .hans kontrakt står nemlig til at udløbe. Det forholder sig sådan, at han faktisk i teorien kan skrive under på en forhåndskontrakt med en ny klub allerede fra 1. januar 2018.