Arsenal er i følge flere medier klar til at hente deres første spiller lige når transfervinduet åbner den 1. januar. Læs her, hvem de vil hente. Og der er ikke tale om småpenge.

AF KRISTIAN PARIS

Nej for Wenger og resten af London klubben har ikke tænkt sig at holde tilbage, når det kommer til at bruge penge i det kommende transfervindue.

Den franske manager har åbenbart set sig varm på Sevillas midtbanekæmpe Steven N’Zonzi, der har gjort det yderst imponerende indtil videre i denne sæson.

Klubben fra Nordlondon er angiveligt ikke tilfreds med at ligge nummer fem i den bedste engelske række – i sidste sæson missede de også at kvalificere sig til Champions League.

 

 

(Photo by Aitor Alcalde Colomer/Getty Images)

Det rygtes, at Arsenal vil smide hel 350 millioner kroner efter midtbanespilleren, der faktisk tidligere har prøvet kræfter med Premier League. Beløbet skal deles sådan op, at 327 millioner kroner af de 350 er som transfersum, mens de sidste 26 skal fungere som bonusser til de involverede parter.

Men… denne transfersum er ikke høj nok til at købe franskmanden fri af sin kontrakt med den spanske storklub. N’Zonzi har nemlig en af de højeste frikøbsklausuler, hvilket præsident Jose Castro også har været ude at bekræfte. Dog ser præsidenten ham gerne forlade klubben.

– Hans frikøbsklausul er en af de højeste i klubben, og vi vil ikke prøve at kæmpe for ham. Trænerne regner ikke med ham i fremtiden, men vi bliver nødt til at respektere deres arbejde, har præsidenten udtalt til 90min.com.

– Kampe bliver både vundet med og uden N’Zonzi – det er faktum, sluttede han med.

Sevilla hentede den tidligere franske landsholdsspiller fra Premier League klubben Stoke City tilbage i sommeren 2015. Siden da har den 28-årige midtbanespiller lavet syv må i 90 kampe for Sevilla, der lige nu ligger nummer fem i den bedste spanske række.