Den 24-årige franske FC Barcelona-forsvarsspiller Samuel Umtiti rygtes væk fra den spanske storklub. Der er nemlig stor interesse fra Premier League-storklubben Manchester United.
Af Lasse D. Drescher
Det spanske medie Don Balon skriver, at Premier League-storklubben Manchester United jagter en forstærkning til forsvaret. Nu kigger José Mourinho og Manchester United mod FC Barcelona, i jagten på forstærkningen.
Manchester United har den 24-årige franskmand Samuel Umtiti i kikkerten. Det forventes dog at det kommer til at koste meget, hvis Manchester United vil sikre sig den franske forsvarsspiller Umtiti.
Samuel Umtiti er ifølge Don Balon en frikøbsklausul på 445.000.000 kroner. FC Barcelona har dog på ingen måde indikeret, at de vil sælge Samuel Umtiti. Så derfor forventes det ikke at de lader franskmanden gå.
Den franske midtstopper får massere af spilletid hos FC Barcelona, og det franske landshold. Så på det punkt er der ingen direkte grund, til at Umtiti bør forlade den spanske storklub.
Manchester United har stor interesse i at jagte en forsvarsspiller, som kan fikse nogle af problemerne de oplever i bagkæden. Problemet for Manchester United, er at midterforsvaret ikke hænger ordentligt sammen.
Hvem kan forstærke Manchester United-forsvaret?
Eric Bailly har været solid for Premier League-storklubben, men Bailly er dog ude med en skade i en lang periode. Derfor forventes det at Manchester United vil forsøge at hente en forsvarsspiller til klubben.
Sidste sommers indkøb Victor Lindelöf blev hentet i Benfica. Den svenske midtstopper har ikke lige været overbevisende når han har spillet, og derfor er der lidt skuffede miner hos mange Manchester United-fans.
Don Balon skriver samtidig at det kan ende ud med at blive en beslutning som Samuel Umtiti og hans agent skal tage, eftersom at der er en frikøbsklausul. Dog meldes der intet om hvor vidt Umtiti har mod på at forlade, den spanske storklub.
Læs også: Zenit-stjerne rygtes mod Premier League-storklub