Barcelona har netop hentet Coutinho som verdens næstdyreste fodboldspiller – lige efter deres tidligere spiller, Neymar, der blev hentet for 1,6 milliarder kroner i sommers af PSG.
AF KRISTIAN PARIS
Når Coutinho bliver handlet for over 1 milliarder kroner, bliver der nødt til at blive solgt ud for at få økonomien til at hænge sammen. Det er netop, hvad klubben også gør.
Det er nemlig nu blevet bekræftet, at Barcelona har accepteret at udleje deres brasilianske offensivspiller, Rafinha, til den italienske Serie A klub Inter Milan. Derudover har italienerne mulighed for at købe brasilianeren, hvis de formår at kvalificere sig til Champions League i næste sæson, for omkring 300 millioner kroner.
Den spanske avis Mundo Derportivo og den italienske journalist Gianluca Di Marzio bekræfter, at handlen er officiel. Inter kan fra den 1. juli 2018 hente brasilianeren- hvis de altså, og kun hvis de formår at kvalificere sig til Champions League.
Derudover vil Inter skulle betale hele spillerens løn samtidig med at sende omkring 30 millioner til Barcelona – på den måde er Rafinha ikke en udgift for Barcelona overhovedet, men de kan sende ham af sted for at udvikle sig helt gratis.
Barcelona har dog tidligere sagt, at de forlanger mindst 350 millioner kroner for spilleren, men nu har de altså sænket beløbet. Rafinha skal i følge førnævnte kilder gennemgå lægetjekket i løbet af et i dag, lørdag, og på den måde kan han være Inter spiller i slutningen af weekenden eller begyndelsen af den nye uge.
Lejeaftalen er dog kun et halvt år, men efterfølgende har Inter som sagt mulighed for at tilbyde spilleren en tre års kontrakt. Ankomsten af Rafinha til Serie A kan bane vejen for at Joao Maria eventuelt kan forlade klubben til fordel for PL og West Ham, der på det seneste har vist interesse i spilleren.