I går vandt Bayern München hjemme på Allianz Arena med hele 4-0 mod den græske klub, Olympiakos Piræus, og kampen medførte en vigtig personlig rekord for den tyske landsholdsspiller, Thomas Müller.
Han blev nemlig indehaveren af en rekord eller milepæl, da han nu har vundet 50 kampe i Champions League. Han er den yngste spiller til at opnå denne rekord nogensinde, og overhaler mange store spillere, der tidligere har været indehaver af denne rekord.
På hjemmebane mod Olympiakos, var der ikke den store tvivl om, hvorledes kampen ville komme til at forløbe, da der efter bare 20 minutters spil, stod 3-0 på lystavlen på Allianz.
Douglas Costa, Robert Lewandowski, Thomas Müller sørgede for halvlegens føring på 3-0, mens stortalentet, Kingsley Coman, i det 69. minut kunne lukke festen til 4-0, og Müller vandt dermed i går sin kamp nummer 50, i en alder af 26 år, to måneder og 11 dage, efter blot 73 Champions League-optrædener.
Fører rekorden med et halvt år
Den førhenværende indehaver af rekorden var den tidligere Real Madrid spiller, Raúl, som fik sin sejr nummer 50, da Real besejrede Bayern i 2004.
Angriberen var dengang cirka et halvt år ældre end Müller, så han fører med cirka et halvt år.
Af andre store navne på listen, kan nævnes Lionel Messi, Iker Casillas, Cristiano Ronaldo, Xavi Hernandez og Andres Iniesta.