London-klubben Arsenal har i længere tid været på jagt efter en “rigtig” verdensklasse angriber, og det forlyder nu at Arsene Wenger har et bud klar på en af Serie As helt store angriber-navne.
Arsenal og Arsene Wenger har i længere tid været på jagt efter et af de helt store angriber-navne. Klubben er blevet kædet sammen med Benzema, Zaza og Lewandowski, men en faktisk handel er endnu ikke lykkes indeværende sæsons Premier League nr. 4. Det forlyder dog nu, at The Gunners skal have et bud klar på et af Serie As helt store angrebs-vidundere, Mauro Icardi, som til dagligt folder sig ud for indeværende sæsons Serie A nr.1 Inter.
Arsenal skulle ifølge flere forskellige medier, være klar med et bud på argentineren allerede i vinterens transfervindue og buddets omfang skulle lyde på hele 45 millioner euro, ligegodt 337,5 millioner kr. Corriere dello Sport skriver desuden, at Danny Welbecks skade kan have en afgørende indflydelse på handlen og hvor hurtigt buddet kommer. Corriere dello Sport spår også, at Inters præsident Erick Thohir vil få svært ved at beholde klubbens anfører, hvis buddet skulle lyde på de angivne 45 millioner euro.
Mauro Icardi scorede i sidste sæson 27 mål i 48 kampe og har i denne sæson scoret 4 mål i 11 optrædener for den italienske storklub. Tilsammenligning har franske Olivier Giroud, som har sin daglige gang i Arsenal scoret 19 mål i 36 kampe i sidste sæson og scoret 9 mål i 20 kampe denne sæson.