GettyImages-481363674

Merseyside-klubben Liverpool har sprudlet med ny energi siden trænerskiftet. Jurgen Klopp har ikke blot medført til bedre spil fra The Reds, men også en nyfundet selvtillid, en selvtillid der kun kan være blevet boostet efter 4-1 sejren over Manchester City i weekendens kamp. 

Liverpool ligner et helt nyt hold efter at man udskiftede Brendan Rodgers med Jurgen Klopp. Selvtilliden er blevet boostet, spillet er blevet forbedret og der er for alvor kommet gang i Liverpools pointindsamling. Dejan Lovren Liverpools kroatiske midterforsvarer mener, at især førstnævnte faktor vil komme til at spille en stor rolle for aftenens kamp imellem Liverpool og franske Bordeaux i UEFA-Cuppen.

“Vi går efter en sejr, så simpelt er det.” Udtaler kroaten til Liverpoolfc.com.

“Vi ved det vil blive en hård kamp, men vi er fulde af selvtillid så vi skal blot nyde kampen og forblive rolige. Vi nyder at spille og det er det vigtigste ved fodbolden.”

“Det hele er blevet anderledes siden den nye træner (Jurgen Klopp), og det vil helt sikkert også blive en helt anderledes kamp i aften. Vi har meget mere selvtillid en sidste gang!”

Om de enorme forventninger der er hos Liverpools fans efter 4-1 sejren ude over Manchester City siger Lovren:

“Der vil være en smule pres på os, især efter den sidste kamp imod Manchester City, alle vil forvente at vi scorer hurtigt, men vi skal være tålmodige. Hvis vi står sammen og forsvarer ordenligt, så kan vi også scorer.” Slutter forsvarspilleren af.

De to hold mødtes i Frankrig tilbage i september i gruppekampens første kamp, en kamp der endte med et 1-1 resultat. Klubberne har siden da spillet 3 kampe hver i gruppespillet, og Liverpool ligger p.t. på en 2. plads i gruppe B med 6 point og Bordeaux på en 3. plads med 3 point.

Aftenens kamp spilles klokken 21.05 i Liverpool.