Tottenham-angriberen, Harry Kane, bliver i disse dage rygtet til London-klubben, Chelsea F.C., der igennem et par måneder, har spejdet den engelske angriber. Den engelske angriber har dog ikke haft den samme succes i denne sæson, som han havde i sidste sæson.
Men ikke desto mindre, er interessen stadig tårnhøj for den målsøgende angriber. Det skal så også lige siges, at han er kommet stærkt igen med syv mål i de seneste fire kampe, så den totale målscore nu lyder på otte mål i hele sæsonen.
Kane har gennemgået en henrivende udvikling, siden han i 2004 ankom til Tottenhams ungdomsakademi fra Watford, og med hele 21 træffere i sidste sæson, fik Kane det gennembrud, som enhver angriber drømmer om.
Derfor steg prisen helt exceptionelt på den 22-årige, og Tottenham modtog også et bud fra Manchester United i sommers, men takkede altså nej.
Ifølge flere pålidelige kilder, vil Tottenham blive nødt til at skille sig af med Kane, da interessen ikke vil falde for den rævesnu angriber.
I dagens Daily Mail kan man læse, at Chelsea går fuldbyrdet efter Harry Kane, og er parat til at lægge en god sum penge efter ham. Angiveligt så meget, at Tottenham kan være nødsaget til at takke ja.