Det var et hårdt slag for Manchester United, da de i et interview i Gazzetta dello Sport kunne læse sig frem til, at deres drømmespiller igennem længere tid, Alex Sandro, ikke ønsker at skifte væk fra sin nuværende klub, Juventus FC.
Til det italienske medie fortalte venstrebacken således:
“Jeg føler mig godt tilpas her. Jeg er tilfreds med min form i øjeblikket. Min ambition er, først og fremmest, at vinde alt med Juventus. Bagefter kan vi så snakke om VM. Jeg håber, jeg bliver udtaget til Selecao (Brasiliens landshold, red.), ved at gøre det godt her.”
Den 27-årige Sandro var på José Mourinhos ønskeliste i januars transfervindue, men United-manageren valgte i stedet at prioritere Alexis Sánchez-handelen. Manglen på en god venstreback har været et af de største problemer, og et, som Manchester United længe har døjet med.
Ashley Young har fungeret som en nødløsning på positionen, mens Luke Shaw stadig døjer med at komme i fuld kampform i første halvdele af sæsonen. Shaw er blevet tildelt 5 kampe fra start i de 8 kampe, Manchester United indtil videre har spillet i år. Men han kun er en midlertidig løsning på positionen, forstås.
Mourinho har nemlig implementeret tremandsforsvar flere gange i denne sæson. Sandros brede vifte af færdigheder kan blive særdeles brugbare til en venstreback, der skal bruges i både det defensive og offensive aspekt af spillet.
Sandros fart og boldkontrol er svært at dæmme op for for modstanderholdene. Han kan tilmed også lave mål, foruden at skabe mål. I alt er det blevet til otte mål og 17 oplæg for de italienske giganter.
Lige nu er Sandros fornemmeste opgave at gøre sig så god som muligt, så han kan blive udtaget til Brasiliens trup til VM i Rusland denne sommer. Med Alex Sandro ude af sind for Manchester United, bliver de i stedet nødt til at kigge andetsteds. Vi har fundet frem til tre spillere, som Mourinho kunne have i overvejelserne. Bare stjæl dem, José.
Kieran Tierney
Tierney har været i imponerende form for skotske Celtic i denne sæson. Som kun 20-årig har skotten en lang karriere foran sig. Han har allerede spillet over 100 kampe for de skotske mastodonter – og har førhen været på ønskeblokken hos De Røde Djævle.
Layvin Kurzawa
Layvin Kurzawa spiller til daglig for Paris Saint-Germain i Ligue 1. Men han overvejer i øjeblikket sin fremtid. Unai Emery har brugt han som rotationsspiller i denne sæson, siden ankomsten af Yuri Berchiche i sommer. Mourinho kan tilbyde ham et tilflugtssted på Old Trafford, hvis den 25-årige venstreback forbliver utilfreds på Parc des Princes.
Danny Rose
Danny Rose er blevet degraderet på Wembley i denne sæson. Dette skyldes, at Ben Davies har leveret på et bedre niveau. Der har dog allerede været heftig interesse fra Manchester United. Så sent som i vintervinduet var De Røde Djævle i færd med at lokke ham til klubben. Men det bar altså ikke frugt. Og har ikke gjort det… Endnu.