Man skal passe på, hvad man siger i offentligheden, når man er manager i en af verdens bedste klubber i en af verdens bedste ligaer. Det har selveste Pep Guardiola erfaret.
AF KRISTIAN PARIS
Manchester Citys boss Pep Guardiola har nemlig accepteret FAs anklage for at være politisk, da han bar et gult bånd under Manchester Citys møde med Wigan i FA Cuppen i sidste måned, som så uheldigvis blev tabt med 0-1.
Spanieren er anklaget for at bryde FAs kit og reklame bestemmelser, og han havde indtil kl. 18 i går, mandag, til at svare på anklagerne og han har siden indrømmet, at han har overtrådt organisationens regler.
. (Photo by Clive Mason/Getty Images)På FAs officielle hjemmeside står der følgende: “Pep Guardiola er blevet anklaget for at bære et politisk budskab, et gult bånd, og det bryder FAs kit og reklame bestemmelser. ”
FA har faktisk tidligere advaret manageren om at bære politisk symboler, men det er altså først nu, at de har besluttet sig for at gøre alvor ud af ‘truslerne’.