“Det evige ur” på Volksparkstadion tikker lidt endnu. For om en stund kan det være slut. Hamborgs bedste klub i dekader er i denne sæson tæt på at gøre en ende på klubbens stolte historie i Tysklands bedste række, Bundesligaen.
af: Emil Plovgaard
Stadionuret, som tæller og fortæller hvor mange år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder, HSV har spillet med i Bundesligaen. Her fotograferet i 2015. Foto: Stuart Franklin/Bongarts/Getty Images
Vi befinder os i Europa i efterkrigstiden. Det er svære år for Tyskland, og i særdeleshed en af Europas største havnebyer, Hamborg, i årene efter afslutningen på 2. verdenskrig, hvor Hitlers drømme om et tredje rige førte død og ødelæggelse med sig for millioner af folk i verden.
Det er et Tyskland, der atter skal finde sig selv, og et folk, der nu skal forsøge at få det bedste ud af meget lidt.
Et helt folk i armod, der dog stadig finder glæde ved en sportsgren, hvor alle som udgangspunkt er ligeværdige; fodbold.
Efterkrigstiden var ikke særlig sød ved Hamburger SV, herefter HSV, der ikke kan måle sig med nogle af landets bedste klubber. HSV er dog stadig regionens bedste hold, og efter en periode med en smule nedgang, kommer opturen endelig.
I 1960 vinder klubben sin tredje nationale titel, da alletiders topscorer for klubben, Uwe Seeler, sparker FC Köln hjem med et nederlag på 3-2.
Den gyldne æra – 1970-‘ og 1980’erne
En gylden æra indfinder sig i årtiet efter i Hamborg. Der opstår en glædesrus og optimisme i og omkring byen, og det går også ud over byens elskede fodboldhold. Felix Magath bliver synonym med denne periode i midten af 1970’erne, hvor alting oser af succes i HSV.
I løbet af hans tid i klubben (1976-1986) vinder man nemlig tre nationale mesterskaber, pokalturneringen en enkelt gang, og to trofæer i europæisk regi: Pokalvindernes turnering i 1977 samt UEFA Cuppen i 1983.
Her ses et af klubikonerne i HSV, Felix Magath, til venstre og danske Søren Lerby fra Bayern München til højre i en duel om bolden. Billedet er taget i 1983. Foto: Bongarts/Getty Images
Magath bliver i øvrigt også helten i forbindelse med finalesejren på 1-0 over Juventus i 1983.
Den hjemlige pokalturnering er den seneste titel, der er tilføjet til pokalskabet i HSV.
Siden 1987 har en voldsom deroute i den grad sat sit præg på klubben. Økonomiske problemer, som resulterede i nødvendige salg af nogle af klubbens største stjerner, bød på svingende resultater og en kamp om overlevelse i hver eneste sæson.
Og sådan har det været i snesevis af år i Tysklands næststørste by.
Det evige ur vidner om en faglig stolthed
Det evige ur er for mange HSV-fans lig med deres selvforståelse. Et vidnesbyrd om en af de helt store drenge i tysk topfodbold. Uret er nemlig symbolet på, at HSV siden grundlæggelsen af Bundesligaen, har spillet med. HSV er den eneste tyske klub, der ikke (endnu) er rykket ned.
Men det berømte ur, der vidner om en stolt historie i Bundesliga, og i øvrigt stadig tikker, kan snart risikere at blive nulstillet. Og så må opbygning af en af Tysklands mest markante klubber begynde forfra.
Foto: Stuart Franklin/Bongarts/Getty Images
I skrivende stund er HSV nemlig placeret på den absolutte sidsteplads i ligaen, der betyder direkte nedrykning. Der er syv point op til Mainz 05, der ligger på 16. pladsen. Men ikke engang hér vil HSV være sikre på overlevelse.
I weekenden smed man en pauseføring mod Hertha Berlin væk – en overvejende sandsynlighed for sejr blev smidt på gulvet, og tre sikre point blev forvandlet til et stort, rungende nul.
Med kun fire sejre ud af 27 kampe, er det dog svært at se, hvor og hvem klubben skulle kunne hente sine point mod.
I over et halvt hundrede år har klubbens fans kunnet pryde sig af klubbens stolte historie og den eneste klub i Tyskland, der altid har været et medlem af landets bedste række. Men til sommer kan det være slut…
JOURNALISTEN ANBEFALER: Chok: Tottenham må undvære stjernen i to år – se hvorfor her
