Manchester City er i skrivende stund ved at gøre klar til en af de helt store handler, der meget vel kan blive en realitet til sommer, når transfervinduet igen åbner til sommer forud for den nye sæson.
AF KRISTIAN PARIS
Det engelske Premier League førerhold, Manchester City, skal gøre meget galt, hvis ikke de kan tilføje pokalen som engelske mestre i Premier League 2017/18 til pokalskabet til sommer. Selvom de i denne sæson har klaret sig over alt forventning stopper de ikke med at forbedre sig.
Flere medier skriver nu om, at klubben er meget interesseret i at hente den spanske stjerne, Isco, fra de spanske mestre Real Madrid. En spiller, der formentlig kommer til at koste omkring 750 millioner kroner at skrive under med.
I følge det engelske medie Daily Mirror har manager, Pep Guardiola, gjort Isco til sit primære transfermål til sommer. Han skal tilføre mandskabet endnu mere bredde og endnu mere dynamik.
Den kreative midtbanespiller rygtes lige nu væk fra Santiago Bernabeu, fordi han er frustreret over manager, Zinedine Zidanes, rolle i klubben.
Selvom han lavede et hattrick i Spaniens seneste landskamp mod Argentina, der endte 6-1, har landsholdsspilleren afsløret, at han ikke tror på Zidane og hans evne til at styre holdet.
“I Madrid har jeg ikke den selvtillid som en spiller behøver. Landskampene giver mig selvtillid, for der har jeg tillid til træneren,” har Isco sagt til avisen.
“Jeg vil vise folk, at jeg er en god spiller og på landsholdet får jeg den tillid jeg behøver. Måske er jeg i problemer i Madrid. Jeg ved ikke nemlig ikke, hvordan jeg skal vinde Zidanes tillid. ” , forklarer Isco yderligere.
Selvom City er favoritter til at hente Isco denne sommer, kommer de formentlig til at opleve konkurrence fra blandt andre Atletico Madrid, der også længe er blevet rygtet sammen med spilleren fra den anden ende af byen.