Juventus- spilleren Sami Khedira kommer med et modsvar til rygterne fra det anerkendte medie Sports Illustrated, der i sidste uge bragte historier om, at Khedira har afsløret, hvilket spiller, der skifter til den formentlig kommende italienske mestre til sommer. 

AF KRISTIAN PARIS

Han har taget sin egen officielle Twitter-konto i brug og har svaret på beskyldningerne og rygter om, at han skulle have fortalt flere medier om, hvem Torino klubben ønsker at hente til klubben til sommer. Han skriver følgende:

“Sports Illustrated hævder, at jeg har bekræftet, at Emre Can kommer til @juventusfc denne sommer. Den eneste forklaring på det er: Jeg har en hemmelig tvillingebror haha. For jeg ved ikke, hvad Emre vil gøre næste sæson. ” skrev den tidligere Real Madrid spiller i går på sin Twitter konto.

 (Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Det er nok også højst usandsynligt, at Khedira rent faktisk er kilden, der kommer med rygterne, kan Can meget vel komme til klubben til sommer.

Den 24-årige er endnu ikke blevet helt færdig med sine forhandlinger om en ny kontrakt med Liverpool, hvorfor han formentlig skifter på en fri transfer til sommer, når hans kontrakt udløber. Den mest sandsynlige destination for den robuste midtbanespiller er faktisk Juventus, der længe er blevet rygtet sammen.

Tyskeren kom til Anfield da Brendan Rodgers stadig var manager i klubben, og siden da har Can udviklet sit spil betydeligt. Han er nu en vigtig del af Liverpools midtbane.

Men når RB Leipzig spilleren Naby Keita kommer til Anfield til sommer – i en handel, der har været aftalt i et år – kan Jürgen Klopp meget vel være klar til at skille sig af med den tidligere Bayern Leverkusen spiller.

Juventus kædes i øjeblikket sammen med Dortmunds Sokratis Papastathopoulo til forsvaret, på samme måde som de ønsker at forstærke midtbanen i form af Khedira.