Den tidligere Manchester United- og Barcelona-angriber Zlatan Ibrahimovic eller Kong Zlatan, som han også kaldes af nogen, kommer formentlig ikke med til sommerens VM-slutrunden for det svenske landshold. Det siger det svenske fodboldforbunds chef Lars Richt – dette på trods af, at hovedpersonen selv har udtalt, at han måske kunne være interesseret i at trække en gul landsholdstrøje over hovedet.

Tilbage i 2016, efter EM-slutrunden, som Portugal med angriber Cristiano Ronaldo i spidsen, vandt, har Zlatan ikke spillet landskampe for Sverige. Han valgte nemlig at lægge landsholdsstøvlerne på hylden, mens han fortsatte med klubfodbold i Manchester United og senest i LA Galaxy.

Zlatan med udslåede arme

(Photo by Dan Mullan/Getty Images)

Ideen om, at 36-årige Zlatan måske kunne komme i tale på det svenske landshold under VM 2018 på russisk græs til sommer, er dog i den seneste tid blevet større og større, og flere medier, herunder det engelske Goal.com er overbeviste om, at hvis Zlatan virkelig vil spille for sit hjemland – så kommer han også til det.

Der er stadig spekulationer om hans fremtid, men hovedpersonen selv har i de sidste par dage ikke udtalt noget om sin landsholdssituation. Nu fortæller chefen for det svenske fodboldforbund dog, at han ikke kommer med til slutrunden. Han siger:

“Jeg har talt med Zlatan. Det gjorde jeg i tirsdags. Han fortalte og slog fast, at han ikke vil ændre sin holdning med hensyn til at spille på det svenske landshold. Han siger nej, og gør det også til VM-slutrunden til sommer.”

Det er dog kommet frem, at Zlatans egne udtalelser for noget tid siden om et eventuelt VM for ham, lød sådan her:

“Jeg skal med til VM. Hvis jeg siger mere end det, så hænger det mig og det kan jeg godt forstå. Derfor er jeg nødt til at være forsigtig. En VM-slutrunde uden mig vil ikke være det samme.”