Manchester City er lige ved at sikre sig det engelske mesterskab efter en forrygende sæson i hjemlandet, men ikke helt så succesfuld i udlandet, hvor man desværre måttet se sig slået af landsmændene fra Liverpool, der nu er gået hele vejen og har sikret sig en plads i finalen i Champions League.
Selvom Manchester City kan skrive det engelske mesterskab på CV’et om meget få uger, så afholder det ikke klubben fra at skifte lidt ud i truppen forud for den nye sæson. Det forlyder nemlig, at klubbens midtbanespiller, Yaya Toure, har offentliggjort, at han ikke er at finde i klubben forud for næste sæson.
Det bekræfter hans manager, Pep Guardiola, der har talt med pressen forud for klubbens sidste hjemmebanekamp mod Brighton på onsdag.
Toure, der bliver 35 i slutningen af maj måned, kom til Man City i helt tilbage i 2010, og han var en af nøglespillerne bag klubbens første trofæ i 35 år: FA Cuppen året efter i 2011.
Senere var også en af nøglefigurerne i klubbens seneste PL-mesterskaber i sæsonen 13/14. Her lavede han desuden også 20 mål – meget imponerende af en midtbanespiller.
Toures kontrakt med klubben løber ud i næste måned og de to parter har valgt ikke at fortsætte samarbejdet, efter otte sæsoner og otte år.
“Yaya Toure bliver her ikke i næste sæson. Brighton kampen vil vi fokusere på at vinde og på Yaya. Vi vinder kampen for ham,” slog Guardiola fast på pressemødet.
Toure, der tidligere har været i Barcelona sammen med Citys nuværende manager, Guardiola, har spillet over 300 kampe for de blå drenge fra Manchester, og har desuden bidraget med over 80 mål i den bedste engelske rækket.
“Vi har haft godt gavn af ham siden begyndelsen af vores samarbejdet. Vi er , hvor vi er nu og vi er tilfredse med, hvad han har gjort for os. Han var en nøglespiller.”