Den nuværende Manchester City-træner Mikel Arteta skulle ifølge flere medier være enormt tæt på at kunne acceptere en kontrakt som Arsenals nye cheftræner. Blandt andet det engelske medie Goal.com og The Telegraph bringer nyheden i tirsdagens avis. Den tidligere spanske fodboldspiller var selv spiller i Arsenal i en årrække og bar faktisk også anførerbindet i et par kampe under træner Arsene Wenger.

Med Arteta inde i varmen ser det sort ud for Massimiliano Allegri, der lige nu er træner for Juventus. Han var ellers det mest interessante navn for The Gunners inden Arteta kom på banen.

Mikel Arteta, Alexis Sanchez og Mesut Özil ses på billedet her til en træning i Nordlondon, mens de alle var i klubben. (Photo by Stuart MacFarlane/Arsenal FC via Getty Images)

Lige nu er den tidligere centrale midtbanespiller assistenttræner i Manchester City, der netop fejrede dette års titel som Englands bedste hold. Han har i denne sæson arbejdet tæt sammen med landsmanden Pep Guardiola, der har været cheftræner og formentlig også fortsætter i jobbet efter sommerferien.

Den i dag 36-årige Arteta var i fem år hos Arsenal i en periode fra 2011 til 2016 og blev i sine bedste kampe betragtet som en af Premier Leagues absolut bedste boks-til-boks-spillere.

Arteta er forholdvis ung som cheftræner i en klub som Arsenals størrelse og med kun én sæson som træner på rygsækken, kan han måske meget vel få problemer med klare presset som manden, der skal tage alle beslutningerne i Arsenal. Omvendt kan han sikkert tilføre nye ideer og tanker fra en spillers perspektiv og på den måde være den nye, friske pust, som Arsenal har brug for efter 22 år med samme mand bag roret.