De forsvarende Europamestre fra Portugal har udtaget de 23 mand, som skal udfordre de andre landshold i den kommende VM-slutrunde i Rusland.

Portugals VM-trup er nu udtaget. Flere markante spillere nåede ikke med. Se hvem længere nede. Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Portugal har udtaget deres 23 mand store trup for VM i 2018. EM-vinderne afgav deres endelige trup i fredags, forud for turneringsstarten, som lyder den 14. juni.

Landstræner Fernando Santos har gået efter diversitet i udvælgelsen af truppen. De 23 spillere, som skal repræsentere deres land, fordeles ud på 18 respektive klubber i 10 forskellige lande og over to kontinenter.

En af de bedste klubber i Portugal, Sporting Lissabon, tegner sig for fire spillere i truppen.

Truppen:

På målmandsfronten er der blevet plads til Rui Patricio, sammen med Lyons Anthony Lopes og veteranen Beto. Patricio har været Portugals ubestridte nummer et på målmandsposten siden 2012, og var også manden i buret, da holdet vandt EM i 2016. Han forventes at være fast målmand for portugiserne i Rusland.

I forsvaret regerer den tidligere Real Madrid-stopper, Pepe. På grund af en skade har han dog ikke været med til landets seneste venskabskampe. Den 35-årige midtstopper er en del af en aldrende defensiv, som også råder over Bruno Alves og Jose Fonte. 21-årige Ruben Dias fra Benfica har dog også klaret skærene og er ligeledes med i den portugisiske VM-trup. På back-pladserne er der dog givet plads til noget yngre folk. Således er hverken Cedric Soares, Raphael Guerreiro, Ricardo Pereira eller Mario Rui over 26 år.

Manuel Fernandes’ bemærkelsesværdige præstationer for Lokomotiv Moskva har kulmineret i en plads i VM-truppen, sammen med hans navnebror, Bruno. De to gange Fernandes er sammen med Joao Mario, Adrien og Bernardo Silva, såvel som William Carvalho og Joao Moutinho, iblandt Fernando Santos’ tropper.

Santos har også udtaget en af de mest spændende offensiver til dette års VM. Cristiano Ronaldo fører an i angrebet, som også råder over Ricardo Quaresma og den 22-årige André Silva. Det giftige angriber suppleres også af Gelson Martins og Goncalo Guedes.

De nåede ikke med:

Før den midlertidige 35-mands trup blev udtaget, blev Santos ramt af et afbud. Det kom fra den rutinerede venstreback, Fabio Coentrao. Han skrev et åbent brev til landstræneren, hvori han indikerede, at han havde haft en udmattende sæson, og derfor ikke ville med til VM.

En spiller, som var med til EM for Portugal, men altså ikke kommer med til VM, er Renato Sanches. Den tidligere vinder af ‘Årets gyldne dreng’ blev overset efter en forfærdelig sæson, hvor han var lejet ud til Swansea. 20-årige Sanches må kigge med fra portugisisk jord, sammen med spillere som Pizzi og Miguel Veloso, som heller ikke er med i truppen.

12 spillere klarede ikke den endelige udtagelse til Portugals VM-trup. Iblandt de to hold er Barcelona-duoen, Nelson Semedo og André Gomes. De er blevet udeladt på grund af en svingende sæson hos catalanerne.

Den tidligere Manchester United-stjerne, Nani, er ligeledes ikke med. Men den største overraskelse af dem alle er dog udelukkelsen af Ruben Neves. Den 21-årige portugiser har haft en glimrende sæson hos Wolverhampton, som endte med en oprykning til Premier League.

Sådan har Portugal forberedt sig:

Hjemme i Portugal er fokus udenfor banen i øjeblikket. For nylig angreb flere Sporting-fans deres egne spillere under et træningspas. Iblandt de spillere var Rui Patricio og William Carvalho, som begge er vigtige spillere i landsholdstruppen. Selv om ingen af spillerne kom alvorligt til skade, var det en unødvendig distraheren forud for VM.

Portugal spiller tre venskabskampe, før turneringen går i gang. Den 28. maj tager man imod Tunesien i Braga, før holdet rejser til Bruxelles fem dage senere, hvor de skal møde Belgien.

Den 5. juni slutter forberedelserne, da Portugal møder Algeriet på hjemmebanen i Lissabon.

De 23 mand:

Målmænd:
Anthony Lopes (Lyon)
Beto (Göztepe)
Rui Patricio (Sporting)

Forsvarere:
Bruno Alves (Rangers)
Cedric Soares (Southampton)
Jose Fonte (Dalian Yifang)
Mario Rui (Napoli)
Pepe (Besiktas)
Raphael Guerreiro (Dortmund)
Ricardo Pereira (Porto)
Ruben Dias (Benfica)

Midtbanespillere:
Adrien Silva (Leicester)
Bruno Fernandes (Sporting)
Joao Mario (West Ham)
Joao Moutinho (AS Monaco)
Manuel Fernandes (Lokomotiv Moskva)
William Carvalho (Sporting)

Angribere:
Andre Silva (AC Milan)
Bernardo Silva (Manchester City)
Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Gelson Martins (Sporting)
Goncalo Guedes (Valencia)
Ricardo Quaresma (Besiktas)