Sæsonen er ovre og sommeren står på hæld. Det betyder, at der ikke er mere fodbold i fjernsynet, men tilgengæld kan vi glæde os over alle de rygter og handler, der kommer til at blive en realitet hen over sommeren. Transfervinduet åbner meget snart, men allerede nu er florerer der masser af rygter om forskellige spilleres fremtid. Klubberne skal forstærke sig i håbet om at forbedre sidste sæsons præstationer og det gør de på transfermarkedet.
Manchester United sluttede kun som nummer to i Premier League og vil naturligvis forsøge at hive trofæet med hjem til Old Trafford næste sæson. En hjælp til at gøre dette er ved at købe den tidligere Manchester City-målmand Joe Hart. Han har tilbragt de sidste to sæsoner på lån hos først Torino i den italienske Serie A og siden for Premier League-bundholdet West Ham United.
Han ligner ikke en mand, der bliver det engelske landsholds sidste skanse – han er på mange måder gået ned i niveau siden skiftet væk fra den blå del af Manchester – af den grund er der også flere eksperter, der stiller spørgsmåltegn ved Hart kvaliteter. Er de overhovedet gode nok til The Red Devils, som Manchester United også kaldes?
Førstevalget i United er uden tvivl David De Gea og Hart vil ikke have nogen chance overhovedet for at slå spanieren af. Han betragtes lige nu som en af verdens absolut bedste målmand, og derfor må Hart da også være tiltænkt som reserve for netop De Gea. Ifølge flere kilder skulle træner Jose Mourinho nemlig ikke kunne få andetvalget Sergio Romero overtalt til at blive endnu en sæson i klubben. Den argentinske målmand vil have fast spilletid, og det får han ikke i United.
Erstatningen for ham bliver så Hart, der kommer til at sidde mange timer på bænken – om det er noget han har lyst til er svært at sige…