Mbappe har i den grad formået at iscenesætte sig selv denne sommer. Den blot 19-årige kantspiller har i særdeleshed været en nøglespiller i Frankrigs netop vundne VM-mesterskab.
Han er på det seneste blevet kædet sammen med et skifte væk fra den franske hovedstadsklub PSG. Blot et år efter han skiftede til klubben på en lejeaftale. En aftale, der først denne sommer er blevet gjort permanent.
Kylian Mbappe slår dog fast, at han bliver i PSG i fremtiden. Det sker efter flere medier har sat ham i forbindelse med et skifte til de europæiske giganter Real Madrid.
Mbappe vandt prisen som slutrundens bedste unge spiller af FIFA denne sommer. Og det er der vist heller ikke nogen, der sætter spørgsmåltegn ved.
Den 19-årige kantspiller scorede nemlig som den første teenager siden Pele i en VM-finale. Finalen der endte 4-2 i franskmændenes favør . Under hele slutrunden lavede han fire mål – ganske imponerende af en bare 19-årig.
(Photo by Catherine Ivill/Getty Images)