Real Madrid vandt Champions League sidste sæson og blev derfor de ukronede konger af Europa. Den bedste klub i Europa den sæson vil nogen sige. Men det betyder ikke at de ikke skal forbedre sig. De vil nemlig forbedre sidste sæson resultater og det kunne ske ved at skifte målmand Keylor Navas ud. Det skriver det engelske medie Goal.com i hvert fald.

Chelsea-målmanden Thibaut Courtois har været meget i mediernes søgelys på det seneste – mest fordi Real Madrid har meldt deres interesse i den belgiske landsholdsmålmand. Såfremt Courtois, der tidligere har stået på mål for Atletico Madrid, skifter til storebroderen fra Real Madrid, så er det ikke sikkert, at Keylor Navas, der er klubbens nuværende førstevalg, vil se sig tilfreds med at sidde på bænken.

Af den grund kunne den costaricanske målmand være på vej væk fra Santiago Bernabeu. Og den påstand underbygges af en kryptisk video som den 31-årige målmand har postet på sin Instagram-profil.

Keylor Navas væk fra Madrid

Siden Casillas i 2015 forlod klubben til fordel for FC Porto, har klubbens fans hungret efter et lige så stort navn på målmandsposten. I sidste sæson prøvede man at hente spanieren David De Gea i Manchester United, men det lykkedes ikke. Nu er manden, der skal overtage fra Casilla så udset til at være Courtois. Og det overflødiggør Keylor Navas.

Keylor Navas har postet følgende video på sin Instragram-profil:

View this post on Instagram

#HalaMadrid

A post shared by Keylor Navas Gamboa (@keylornavas1) on

Videoen kan betyde to ting.

1) Keylor Navas siger farvel til fansene og til klubben ved at mindes og hylde de trofæer og gode stunder som han har haft med klubben siden han kom til i 2014 fra Levante.

2) han vil minde klubben, fansene og den nye træner Julen  Lopetegui om at han har bevist sit værd som førstevalg for klubben med 141 kampe på cv’et og flotte præstationer, der har været med til at sikre klubben man trofæer. Med andre ord: han fortjener at være førstevalg og han tager kampen op med en eventuel udfodrer.