Premier League-klubben, Chelsea, er interesserede i PSGs målmand, Alphonso Areola. Det skriver det Paris-baserede medie, Paris United, på Twitter.
Courtois ligner en færdig mand hos engelske Chelsea. Derfor må Premier League-klubben på jagt efter en erstatning på målmandsposten.
Spillerens agent, Mino Raiola, har overbevist VM-vinderen om, at han bør forlade mestrene fra Ligue 1 denne sommer. Areola vil skrive under med en ny aftale med klubben, og så forlade den på en lejeaftale, melder det franske medie.
Mediet melder endvidere, at Areola foretrækker et skifte til England. Hans andetvalg ville være for AS Roma, som søger efter en erstatning for Alisson, der for en halv uge siden skiftede til Liverpool.
Den franske klubs præsident, Nasser Al Khelaifi, ønsker at beholde spilleren i klubben. Sportsdirektør, Antero Henrique, vil gerne af med den franske målmand.
Areola har i alt spillet 50 kampe på PSGs førstehold. Ved VM var han tredjevalg i den franske trup, hvor Hugo Lloris og Steve Mandanda var foran ham i køen.