Chelsea har ifølge ESPN sikret sig en ny målmand, dog er det formentlig ikke en som bliver førstevalg. Da han ikke har spillet på topniveau i mange år, og efterhånden er blevet 38 år gammel.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie ESPN skriver nu, at det er officielt. Chelsea har hentet den engelske målmand Robert Green til klubben, på en et-års aftale. Robert Green forventes at blive tredjevalg, efter Thibaut Courtois og Willy Caballero.
Robert Green har ikke spillet så meget topniveau-fodbold, i den seneste tid. Robert Green var i sidste sæson hos Huddersfield, hvor han dog ikke formåede at sikre sig en eneste kamp, for Premier League-klubben.
Engelske Robert Green har spillet over 650 kampe, men det er efterhånden nogle år siden han spillede på sit højeste. Robert Green spillede over 200 kampe for Norwich i perioden 1999 til 2006. Derefter gik turen til West Ham hvor Robert Green spillede fra 2006 til 2012.
Chelsea har selv udtalt sig om hvorfor det har hentet Robert Green til klubben. Det skulle være fordi han har meget Premier League-erfaring, og derfor kan hjælpe hele holdet. Det bliver formentlig ikke som spiller på banen Green får sine store muligheder, må man forvente.
Kan den erfarne engelske målmand tilføje nogle solide værdier, til den engelske storklub Chelsea?
38-årige Robert Green har også været med det engelske landshold, til to store slutrunder. Robert Green kan formentlig blive en spiller som de unge kan se op til, som tidlgiere nævnt. Men en spiller med fast spilletid bliver han nok ikke lige, hos storklubben Chelsea.
Chelsea-målmanden Thibaut Courtois rygtes meget væk fra Stamford Bridge, da der stadig er stor interesse fra Real Madrid. Men om det skifte bliver til en realitet, må vi vente og se. Dog skal Chelsea formentlig ud og forstærke sig med endnu en målmand, hvis belgieren smutter.
Læs også: Matchfixing: Serie A-klub fratages fem point i den kommende sæson