Det er de færreste trænere, som har lige så dårlige vaner som Chelseas nye træner, Maurizio Sarri, der pulser på livet løs.
I England er det forbudt at ryge i alle offentlige områder, som er indhegnet. Derved gælder loven også for stadions. Og det er surt show for den 59-årige italiener, Maurizio Sarri, som er ny træner for Chelsea.
I Italien var han nemlig vant til, at han kunne få lov til at pulse på livet løs fra trænerbænken – men det kan han nu ikke i England.
Det fik ham til at tygge på en slukket cigaret i sidste weekends kamp mod Huddersfield.
At ryge er som bekendt en meget dårlig vane, og det kan føre en stor afhængighed med sig, grundet stoffet nikotin.
En stor afhængighed må Maurizio Sarri siges at have. Således ryger han mellem fire og fem cigaretter i timen – derfor bliver der røget helt op til 80 cigaretter i døgnet for Chelseas nye træner.
Uheldigvis for Sarri har han kontrakt med Chelsea de kommende tre år, og derfor må han undvære hans faste dosis cigaretter, når The Blues spiller i England.