Olympiakos’ præsident, Evangelos Marinakis, stormede angiveligt dommerens omklædningsrum, og brokkede sig over kampens dommere i pausen i torsdagens Europa League-sejr mod Burnley.
Burnleys træner, Sean Dyche, beskylder den græske klub for at have svinet kampens dommer, Slavko Vincic, til i spillertunnellen, da stillingen var 1-1 ved pausefløjt.
Olympiakos havde set sig vrede på dommeren, fordi han ikke havde tildelt dem to straffespark i første halvleg, og det førte til, at ikke mindre end 13 Olympiakos-officials stormede på banen for at beklage sig.
Brok hjalp
I anden halvleg, dømte Vincic dog til Olympiakos’ fordel ad flere omgange, lyder kritikken. Blandt andet blev Ben Gibson fra Burnley udvist.
– Tingene ændrede sig i anden halvleg, fortæller Dyche.
– Jeg fortæller blot de fakta, jeg så, det er ikke min egen mening.
UEFA bekræfter, at man har begyndt en undersøgelse for at undersøge, om grækerne har foretaget sig noget ulovligt. Men det er på grund af noget helt andet.
– Vi har igangsat en undersøgelse for at se på kast af genstande, blokerede trapper og fyrværkeri. Ingen andre disciplinære sager er blevet åbnet, fortæller det europæiske fodboldforbund.
Olympiakos-præsidenten, den 51-årige Marinakis, er beskyldt for at have gjort det samme i 2013 i pokalfinalen mod Asteras Tripolis.