Det er en god nyhed, men næppe en overraskelse. Nu underskriver han en ny kontrakt med Premier League klubben.
Som du måske allerede har gættet handler det om den danske målmand Kasper Schmeichel. Han har sat sin signatur på en ny, femårig kontrakt med Leicester City.
Keeperen var en nøglespiller for the Foxes, da de vandt Premier League. Det var helt tilbage i 2016, da italieneren Claudio Ranieri var manager. Nu har han altså vist troskab og forlænget sit ophold på King Power Stadium ved at underskrive en ny kontrakt.
“Leicester City Football Club kan bekræfte, at målmand Kasper Schmeichel har skrevet under på en ny kontrakt. Den holder ham her på King Power Stadium indtil 2023. ” skrev Leicester City på deres egen officielle hjemmeside i går, fredag.
Den 31-årige dansker har været en god spiller for Leicester City siden han kom til klubben fra Leeds i 2011. Han har indtil videre spillet 298 kampe for klubben i alle turneringer. Derudover har han etableret sig selv som en af de bedste keepere i the Premier League.
“Jeg er meget glad for at kunne blive her i mange flere år fremover. Jeg har tilbragt størstedelen af min karriere her i Leicester og det har været fantastisk. Forhåbentlig får jeg mange flere gode år. ” har den 31-årige landsholdsspiller sagt om den nye kontrakt.
“Jeg har følt noget fra den første dag i klubben. Derfor vil jeg gerne takke klubbens fans for deres støtte de altid har givet mig. De har spillet en stor rolle i min karriere.
Jeg vil have mere succes med klubben som jeg har elsket at spillet hvert et minut for. Forhåbentlig kan vi den kommende sæson tage et skridt i den rigtige retning. ”