Det er nok de færreste, der rent faktisk har hørt om ham. Men det danske stortalent, Elias Sørensen, slår til daglig sine folder hos Newcastles ungdomsakademi, og her har han i løbet af efteråret storspillet. Faktisk spiller han så godt, at klubbens førstehold nu også har lagt mærke til ham.

NEWCASTLE UPON TYNE, ENGLAND – AUGUST 26: Yoshinori Muto of Newcastle United looks dejected during the Premier League match between Newcastle United and Chelsea FC at St. James Park on August 26, 2018 in Newcastle upon Tyne, United Kingdom. (Photo by Alex Livesey/Getty Images)

Elias Sørensen er et navn, de færreste er bekendt med. Man skal være meget fodboldkyndig – og måske endda glødende Newcastle-tilhænger – førend man aner, hvem den unge, danske angriber er.

Men noget kan tyde på, at flere og flere kommer til at høre hans navn i fremtiden.

På Newcastles U/23-mandskab går det nemlig forrygende for den unge Sørensen, der har scoret 12 mål alene i denne sæson i ligaen. I wekeenden blev det sågar til tre mål – og altså et hattrick – mod Aston Villa.

Det har fået Newcastle FC til at lægge en video op af Elias Sørensen, der altså står noteret for 12 mål i indeværende sæson. Og netop den kavalkade af mål kan du se i nedenstående video.

https://www.facebook.com/newcastleunited/videos/278062942820332/

Elias Sørensen fik sin fodboldopdragelse hos HB Køge. Han fik sin debut på klubbens førstehold i en udekamp mod Silkeborg i maj 2016. Dermed blev han den yngste debutant i klubbens historie. Kort herefter blev han, som bare 16-årig, solgt til Newcastle.

Det skal blive spændende at se, hvornår han får debut på Newcastles førstehold. Hans træner, Ben Dawson, har dog dags dato udtalt, at han endnu ikke er klar til at spille på førsteholdet.