Det er forsinket en del. Tottenhams nye stadion. Alligevel er fundamentet ved at være lagt. En ny video, som er offentliggjort på Twitter, viser, at byggeriet for alvor skrider frem. Videoen kan ses længere nede i artiklen.

Foto: TOTTENHAM HOTSPUR. (c)

af: Emil Plovgaard

I sommer gik der historier om reelle skandaler. Blandt andet skulle en af historierne gå på, at der var et stort forbrug af kokain blandt bygningsarbejderne. Efter sigende skulle den dårlige arbejdsmoral være en af de primære årsager til, at stadionindvielsen er forsinket en del.

Men nu er den ved at være der. Man kan i hvert fald så småt ane, at der inden længe kan afvikles en regulær fodboldkamp på det nye stadion, som kommer til at hedde Tottenham Hotspur Stadium. Og modsat mange andre stadionnavne, behøves det vel ingen nærmere uddybning.

På trods af skandaler og forsinkelse, må vi på redaktionen indrømme, at det har været værd at vente på. Flot ser det ud. Se videoen af stadionet i dets nuværende tilstand herunder.