Chelseas målmand, Kepa Arrizabalaga, bare kaldet Kepa, var involveret i en sag i Carabao Cup-finalen søndag med sin træner Maurizio Sarri. En heftig diskussion gik mellem de to personer på banen og på tv så det ud som de hvert øjeblik kunne have slået løs på hinanden. Og Sarri måtte da også holdes tilbage af forsvarsspiller Antonio Rüdiger under diskussionen.

Chelsea mødte søndag eftermiddag Manchester City i finalen i den engelske pokalturnering. Ordinær spilletid endte 0-0 ligesom det var tilfældet med den forlængede af slagsen. Og så måtte finalen afgøres på ægte finale-manér: nemlig straffesparkskonkurrence. Men inden da skulle vi som seer lige have noget af en episode overstået.

Kepa var nemlig i slutningen af den forlængede spilletid røget i græsset og han havde krampe. Han så ud til ikke at kunne spille videre og så måtte reservekeeper Willy Caballero sendes til opvarmning af træner Sarri.

Det passede dog ikke 71-millioner-pund-manden Kepa, der ikke mente at han skulle skiftes ud. Og det fik han på noget voldsom vis forklaret Sarri på sidelinjen, der også var oppe i det røde felt.

Misforståelse…

Kepa siger følgende om episoden: “Jeg ved ikke hvad der helt præcist skete i kampens hede. Det er svært at sige. Men jeg har talt med chefen. Og det var en stor misforståelse. Jeg forstår at i taler om det i TV og på de sociale medier, men nu forklarer jeg hvordan jeg oplevede det. Det ikke min intention at gå imod min træner. Vi har talt om det og jeg prøvede at forklare ham, at jeg mente jeg var klar til at spille videre. Det forstod Sarri ikke helt præcist. Så en misforståelse.”